Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Don Quixote

Oprindelig forfatter LPRoem Seneste forfatter Redaktionen

Wilhelm Marstrand, 
Don Quixote og Sancho Panza ved en skillevej, Uden årstal (efter 1847). Nivaagaards Malerisamling.

Wilhelm Marstrand, Don Quixote og Sancho Panza ved en skillevej, Uden årstal (efter 1847). Nivaagaards Malerisamling.

/@api/deki/files/6962/=ud_b_207517.mp3?revision=2

/@api/deki/files/6963/=ud_a_207517.mp3?revision=2

Don Quixote, Don Quijote, hovedpersonen i spanieren Miguel de Cervantes Saavedras roman Don Quixote af la Mancha i to bind (1605 og 1615, da. 1776-77).

Den fattige lavadelsmand Don Quixote har forlæst sig på ridderromanerne og drager derfor ud på sin gamle krikke Rosinante for at øve ridderbedrifter i samtidens virkelige Spanien. Hans væbner og modsætning er Sancho Panza, der følger ham på sit æsel.

Som sin udkårne hylder Don Quixote en aldrig tilstedeværende mandhaftig bondetøs under navnet Dulcinea. Idet han tager realiteterne for romantiske figurer, får han slemme knubs, bl.a. af de vindmøller, han angriber som onde kæmper.

Bogen blev med det samme en europæisk succes og er oversat til talrige sprog; den klassiske danske oversættelse er Charlotta Dorothea Biehls (1776-77). Mange landes læsere har moret sig over Don Quixote, og digtere som Ludvig Holberg, Martin Andersen Nexø og Henry Fielding har til dels digtet videre på figuren.

Annonce

Før ca. 1800 opfattedes Don Quixote som en nar, hallucineret af forældet kultur; de klø, han får, er han selv ude om, og virkeligheden har ret. Siden romantikken har mange i Don Quixote snarere set en humoristisk tegnet ædel martyr for idealisme, et godt menneske a la Fjodor Dostojevskijs Idioten.

I vor tid har man måske haft særlig sans for Cervantes' gækkende fiktion over fiktionen: I anden del af hans roman er Don Quixote blevet kendt i hele Spanien, ikke kun fra romanens første del, men også fra en falsk anden del af forfatterpseudonymet Avellaneda.

Herre-tjener-parret Don Quixote og Sancho Panza er ikke blot kontraster i karakter og psykologi, de er det også i legemstype; og den lange, magre, højtsiddende rytterskikkelse fulgt af den lille, tykke væbner har naturligt kaldt på billedkunsten.

Illustratorer og malere fra Wilhelm Marstrand, Honoré Daumier til Pablo Picasso har afbildet Don Quixote, som også har været overført til teater (ballet) og film. Don Quixote er en af verdens berømteste romanfigurer.

Cervantes' roman ligger til grund for Marius Petipas ballet med musik af Ludwig Minkus (1826-1917), uropført i Moskva 1869, den mest populære af den lange række Don Quixote-balletter, der blev skrevet siden midten af 1700-t. George Balanchine skabte i 1965 en meget personlig Don Quixote for New York City Ballet med musik af Nicolas Nabokov (1903-78), mens John Neumeier i 1979 brugte musik af Richard Strauss i Hamburg.

Cervantes' figur har tillige inspireret til musikværker, herunder navnlig operaer af bl.a. Giovanni Paisiello, Niccolò Piccinni, Antonio Salieri, Felix Mendelssohn Bartholdy, Gaetano Donizetti og Manuel de Falla.

Balletmusik er komponeret af bl.a. Goffredo Petrassi og Jacques Ibert, og den sidstnævnte har, ligesom Maurice Ravel, skrevet en sangcyklus.

Richard Strauss har skildret Don Quixote i et symfonisk digt fra 1897 for bratsch, cello og orkester.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Peter Rømhild: Don Quixote i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=66054