Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

De Tre Musketerer

Oprindelig forfatter MNoej Seneste forfatter Redaktionen

De Tre Musketerer. Illustration til De tre Musketerer (1844, da. 1846).

De Tre Musketerer. Illustration til De tre Musketerer (1844, da. 1846).

De Tre Musketerer, Les Trois Mousquetaires, roman fra 1844 af Alexandre Dumas d.æ. (da. 1846).

Foruden Athos, Porthos og Aramis er der en fjerde, nemlig helten, den modige, charmerende, men også lidt naive d'Artagnan, hvis fabelagtige fægtekunst sammen med de fires ubrydelige venskab til slut skaffer ham ind i den kongelige livgarde.

Aramis, ridder af Herblay, er den begavede kvindebedårer og rænkesmed; han ender som leder af jesuiterordenen. Porthos, baron af Pierrefonds, er den noget indskrænkede kæmpe med en ustyrlig appetit og et bravt hjerte. Greven af La Fère, Athos, er lederen; han udtrykker Dumas' ideal om mandig ædelhed og storsind.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Morten Nøjgaard: De Tre Musketerer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=174029