Faktaboks

Jonas Lie
Født
6. november 1833
Død
5. juli 1908
J Lie
Jonas Lie.
Fotografi 1880-årene.
Af /Nasjonalbiblioteket.

Jonas Lie. Thomasine nøjedes ikke med at kigge sin mand over skulderen, men var hans litterære rådgiver og medarbejder. Her er de fotograferet i den sidste tid i Paris, hvor de boede fast 1882-1906, et samlingssted for skandinaviske kolleger.

.

Jonas Lie var en norsk forfatter og far til Erik Lie. Han voksede op i "dette Underland, der hedder Nordland", hvis natur og sagn var inspirationen bag Den Fremsynte, som han debuterede med i 1870.

Han havde inden da været til søs, studeret jura og virket som advokat. Som sådan gik han i 1868 fallit efter fejlslagne tømmerspekulationer.

I sine første romaner byggede han på sit førstehåndskendskab til sømands- og forretningslivet. I en langt senere roman, Faste Forland (1899), skrev han, selvbiografisk, om fantasten, der vil virkeliggøre sine idéer i samfundet, mens kvinden, der elsker ham, forstår, at det er digter, han skal være.

I 1860 var Jonas Lie blevet gift med Thomasine Lie (1833-1907), der fik så stor indflydelse på hans digtning, at hun — med hans egne ord — kunne have stået som medarbejder på titelbladet.

I 1874 afviste Joans Lie at bidrage til brødrene Edvard og Georg Brandes' tidsskrift Det nittende Aarhundrede, men erkendte ti år efter en "mangeårig indflydelse" fra dem, som han efterhånden blev ven med. Naturalistiske romaner med social anklage er Livsslaven (1883) om det "uægte" barn, hvis kuede natur til sidst skaffer sig voldeligt udtryk, og Maisa Jons (1888) om en sypige.

Et hovedtema er kvindens stilling i et patriarkalsk samfund, således i hans mest yndede romaner Familjen paa Gilje (1883) og Kommandørens Døttre (1886). Et andet hovedtema er de "onde magter" (titlen på en roman fra 1890), der rumsterer i menneskesindet og ytrer sig i jalousi og misundelse.

Om disse magter kredser også fortællingerne i Trold (1891-92), hvormed Jonas Lie, i pagt med den norske eventyrtradition og de nye strømninger i 1890'erne, vendte tilbage til debutbogens fantastik, "den egentlig for mit Skaplynne naturligste Maade". I Dyre Rein (1896), om en hamsunsk type, der ikke kan tilpasse sig det borgerlige liv, forenede han disse temaer.

Herman Bang priste i 1890 Jonas Lie som banebryder for den impressionistiske roman: "De aldrig fortæller noget om noget. De viser os alt". Lies udvikling er kendetegnet ved et stadig større teknisk mesterskab og en mere udtalt samfundskritisk holdning. Et sent mesterværk er Naar Jernteppet falder (1901), hvori han viser passagerernes reaktion på truslen om, at en helvedesmaskine vil sprænge oceandamperen i luften.

Joans Lies romaner har dog gerne lykkelig, i det mindste forsonlig udgang, måske en af grundene til deres store popularitet. Jonas Lie, der skrev et norsk skriftsprog, som næsten var dansk, og hvis bøger blev udgivet i København, blev sin tids mest læste romanforfatter i Norden. Hans sidste roman udkom i et førsteoplag på 12.000 eksemplarer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig