Johan Sebastian Welhaven

Johan Sebastian Welhaven var en norsk forfatter. Han blev født i Bergen, studerede som sin far teologi og blev professor i filosofi. Stor interesse for tysk nyklassicisme og for den danske J.L. Heibergs æstetiske filosofi ledte Welhaven frem til en romantisk, poetisk tolkning af ånd og liv, polemisk formuleret i sonetkredsen Norges dæmring (1834).

Welhaven kritiserede det umodne norske kulturliv og opfordrede til åbenhed over for den danske indflydelse. Dermed kom han i opposition til den samtidige Henrik Wergeland, og en også følelsesladet fejde rasede mellem de to. Med Digte (1838) neddæmpedes polemikken, og her finder man de fineste, romantiske digte, lette og længselsfuldt vemodige.

Welhaven står som en af de betydeligste digtere i norsk romantik, også med samlingerne Nyere Digte (1844) og Halvhundrede Digte (1847). Med den folkelige kunst som inspiration skrev Welhaven Reisebilleder og Digte (1851) og En Digtsamling (1859), romancer og ballader, samt en række prosaskitser, som filosofisk ligger den danske poetiske realisme nær. Welhaven var tilhænger af skandinavismen, som han mente var en rigdom for de nordiske lande.