Gunnar Heiberg var en norsk dramatiker og essayist. Som en af de vigtigste repræsentanter for generationen efter Ibsen havde Gunnar Heiberg sine ideologiske rødder i det moderne gennembrud. En stærk modvilje mod snæversyn og opportunisme præger hans skuespil.
I sit første drama, Tante Ulrikke (1883), retter han sin kritik mod det bornerte borgerlige samfund og stiller krav om frihed og social retfærdighed. I Kong Midas (1890) vender han sig mod den abstrakte reformiver hos sine egne kampfæller, og stykket blev opfattet som et angreb på Bjørnson. I de to erotiske dramaer Balkonen (1894) og Kjærlighetens tragedie (1904) forenes bohemetidens seksuelle lidenskab med nyromantikkens mere metafysisk prægede kærlighedsdyrkelse.
Gunnar Heiberg engagerede sig stærkt i den nationale strid, som førte til bruddet med Sverige i 1905. Hans idealisme kommer stærkest til udtryk i Jeg vil værge mit land (1912). Som essayist er han bedst i Pariserbreve (1900), hvor han bl.a. kommenterer Dreyfusaffæren.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.