Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans E. Kinck

Oprindelig forfatter MZib Seneste forfatter BlochP

/@api/deki/files/14989/=ud_b_120933.mp3?revision=2

/@api/deki/files/14990/=ud_a_120933.mp3?revision=2

Hans E. Kinck, Hans Ernst Kinck, 1865-1926, norsk forfatter. Efter studentereksamen studerede han klassisk og nordisk filologi, var lærer nogle år, men debuterede så med romanen Huldren (1892) efterfulgt af Ungt folk (1893). Efter dem brød Kinck med naturalismen og udviklede en impressionistisk, dramatisk fortællestil. Inspireret af ophold i Italien og Frankrig arbejdede han med skuespil — Agilulf den vise (1906), Mot Karneval om Machiavelli (1915) — og hovedværket Driftekaren (1908), et folkelivsskildrende dramatisk digt. Romanerne Fru Anny Porse (1900), Doktor Gabriel Jahr (1902) og Herman Ek (1923, da. 1944) skildrer kulturbrydningerne i Norge.

Det var især novellegenren, Kinck udviklede og raffinerede med udsøgt sprog, stram komposition og en fintmærkende psykologisk indsigt. Betydelige novellesamlinger er Flaggermusvinger (1895), Trækfugle og andre (1899), Livsaanderne (1906), Masker og mennesker (1909) og Foraaret i Mikropolis (1926). På dansk foreligger udvalgene Kærlighedsnoveller (1942) og Fabler og noveller (1954). I romanværket Sneskavlen brast, 1-3 (1918-19) samledes forfatterskabets yndlingsmotiver: bøndernes klassekamp, individet over for fællesskabet, livsangsten og det skrøbelige liv. Kinck skrev også kulturpsykologiske essays og rejsebreve.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Marianne Zibrandtsen: Hans E. Kinck i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106292