• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Camilla Collett

Oprindelig forfatter MZib Seneste forfatter Redaktionen

Camilla Collett, 1813-1895, norsk forfatter. Med sit modige og kritiske kvindepolitiske forfatterskab fik hun stor betydning for debatten om kvindefrigørelsen i Norden. Hendes bror var digteren Henrik Wergeland. Camilla Collett forelskede sig dybt i hans kulturpolitiske modsætning, digteren Johan S. Welhaven. For ham var hun en affære, for hende var han en livslang kærlighed. Camilla Collett blev i 1841 gift med juristen Peter Jonas Collett og fik fire sønner. Han hjalp til med hendes forfatterskab, men døde allerede i 1851. Hendes dagbøger blev kilder til hovedværket Amtmandens Døtre (1854-55), den første norske, realistiske tendensroman om kvindeliv og -vilkår. Den kritiske tendens videreudvikledes i Fortællinger (1860) og erindringsbogen I de lange Nætter (1862). 1868-73 kom Sidste Blade, tre bind artikler og erindringer. Fra de Stummes Lejr (1877) og Mod Strømmen (1879-85) er polemiske, kulturkritiske essays og analyser af litteraturens kvindebilleder.

Camilla Collett påviste litteraturens ansvar for tidens fremherskende kvindelige selvforståelse, som hun kaldte "selvopgivelsens princip", og som hun brændende ønskede at klargøre for at ændre. Hun fastholdt, at den kvindelige livsforståelse var et politisk alternativ til den maskuline.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Marianne Zibrandtsen: Camilla Collett i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=58092