Faktaboks

Tormod Haugen
Født
12. maj 1945, Nybergsund, Norge
Død
18. oktober 2008, Oslo, Norge
Tormod Haugen
Tormod Haugen. Foto 1975.
Af /Oslo Museum.
Licens: CC BY SA 3.0

Tormod Haugen var en norsk forfatter til børne- og ungdomsromaner. I sine bøger var han kompromisløst på børnenes side i en verden, som undertrykker ikke alene barnet, men også den barnlige dimension hos den voksne. Det ses i Nattfuglene (1975, da. 1983) om en dreng og hans sindslidende far og i Romanen om Merkel Hanssen og Donna Winter og den store flukten (1986, da. 1987) om et barns oplevelse af forældrenes kaotiske skilsmisse.

I 1980'erne og 1990'erne bevægede forfatterskabet sig stadig mere mod det fantastiske og metafiktive, hvor bøgerne forholder sig dialogisk til andre tekster. Det gælder bl.a. Tsarens juveler (1992) og På sporet av Frøken Detektiv (1993). Hans eventyrroman Slottet det Hvite (1980, da. 1981) blev i 1987 omsat til opera med musik af svenskeren Svend-David Sandström. Haugen modtog i 1990 den internationale børnebogsorganisation IBBYs H.C. Andersen-pris.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig