Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Liv Køltzow

Oprindelige forfattere MayS og OERo Seneste forfatter Redaktionen

Liv Køltzow, f. 1945, norsk forfatter som i analytisk, dvælende stil belyser en moderne kønsrolleproblematik. Mest direkte politisk viser det sig i Hvem bestemmer over Bjørg og Unni? (1972). Mere nøgne og fortælleteknisk raffinerede er skildringerne af kvinders afmagt og usikkerhed i kærlighedsliv og ægteskab i romanerne Historien om Eli (1975, da. 1977) og Løp, mann (1980). I kærlighedsromanen Hvem har ditt ansikt? (1988, da. 1989) er skrivemåden inderligere, og med den intense krise- og bekendelsesroman Verden forsvinner (1997) skriver hun sig ind i den store psykologiske romantradition i norsk litteratur. Det avbrutte bildet (2002) er en roman om en kvindelig kunstner.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
May Schack, Øystein Rottem: Liv Køltzow i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=113396