Lars Amund Vaage, f. 1952, norsk forfatter, en raffineret prosadigter, som i et skarptskåret og musikalsk nynorsk kombinerer sociale og eksistentielle motiver. Han debuterede 1979 med den socialrealistiske soldaterroman Øvelse kald vinter, gik i modernistisk retning med Fager kveldssol smiler (1982) og den stiliserede kortroman Begynnelsen (1989). Hans musikinteresse kommer særlig frem i Rubato (1995), mens Den framande byen (1999) giver et originalt portræt af Wilhelm Reich.