Johan Falkberget, 1879-1967, norsk forfatter. Hans erfaringer fra minearbejdermiljøet i hjembyen Røros bestemte handlingsbaggrunden i de fleste af hans bøger. Falkberget tilhører den store gruppe af norske "nyrealister" fra 1900-t.s begyndelse. Efter debuten med Svarte fjelde (1907) kom en serie folkelivsskildringer, hvoraf de mest kendte er Eli Sjursdotter (1913, da. 1950) og Brændoffer (1917). En plads for sig indtager den satiriske roman Bør Børson jr. (1920, da. 1954) om en mand af folket, der slår sig op som gullaschbaron under 1. Verdenskrig, en bog, som er filmatiseret flere gange. Med Den fjerde nattevakt (1923, da. 1941) indledte Falkberget et social- og kulturhistorisk romanforfatterskab af høj litterær kvalitet. Hovedværkerne er Christianus Sextus I-III (1927-35, da. 1939) og Nattens brød I-IV (1940-59, da. 1943-61). Som socialist og digter var Falkberget primært optaget af etiske og religiøse problemstillinger, men han viser klar forståelse for sociale problemer og klasseforhold. Han var også aktiv som politiker i Arbeiderpartiet og medlem af Stortinget.