Emil Boyson var en norsk lyriker, som med sine digtsamlinger fra 1930'erne udgør et vigtigt bindeled mellem fransk symbolisme og moderne opbrudstendenser i norsk efterkrigslyrik.
Boysons eksklusive lyrik rendyrkede metafysiske temaer i et overvejende traditionalistisk, men yderst associationsrigt billedsprog. Efterkrigssamlingerne Sjelen og udyret (1946) og Gjenkjennelse (1957) hører til den norske sensymbolismes centrale værker. I sine prosabøger, bl.a. Vandring mot havet (1937), forener Boyson prosalyrik med samfundssatire og kras kulturkritik af konservativ observans.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.