Forfatter, dels ophavsmand eller -kvinde til en bestemt tekst, dels en, der generelt skriver bøger, artikler, sang- og skuespiltekster, film- og tv-manuskripter etc.

Historisk har begrebet forfatter skiftet betydning parallelt med litteraturbegrebet. Op til Ludvig Holbergs tid brugtes det latinske udtryk autor, men i 1740'erne fordanskedes det tyske Verfasser.

Senere i 1700-tallet — i takt med at litteratur ændrede betydning fra læse- og skrivekyndighed til den lærde verden og dens åndsprodukter — betegnede forfatter først en lærd person og siden en, som har fået trykt eller opført egne arbejder. 1600- og 1700-tallets typiske skribent ernærede sig som embedsmand eller som sekretær, huslærer o.l. hos en velhavende beskytter.

Først fra 1820'erne begyndte forfattere at kunne leve uafhængigt af mæcener og stat, gennem publikums subskription på deres værker, honorarer fra forlæggere, boghandlere, blade osv., og først med Berner-konventionen 1886 opnåede de international beskyttelse af deres copyright.

Det nye forfatterbegreb ligger bag J.E. Krafts og Rasmus Nyerups Almindeligt Litteraturlexicon for Danmark, Norge og Island (1818-20) og Th. Erslews Almindeligt Forfatter- Lexicon (1841-47, 1858-68), der optager skribenter af alle typer; litteratur er nu både skøn- og faglitteratur.

I vor tid bruges forfatter og litteratur oftest om forfatter af skønlitteratur, men Dansk Forfatterforening (stiftet 1894) optager alle, der har ophavsret til tekster, og varetager også oversætteres, børne- og fagbogsforfatteres interesser.

Kun et par hundrede af Danmarks ca. 1800 organiserede skribenter har skribentvirksomheden som heltidsprofession, men alle henter social identitet i at opfatte sig som forfattere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig