Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

akademier - litterære akademier

Oprindelig forfatter FJBJa Seneste forfatter sthornval

Akademier. Det Danske Akademi, tegnet af Bo Bojesen i 1960. Fra venstre forfatterne Knud Sønderby og Karen Blixen, litteraturhistorikeren professor Paul V. Rubow, forfatteren Jacob Paludan, litteraturhistorikeren professor Hans Brix, forfatteren H.C. Branner, forfatteren og kritikeren Tom Kristensen, kunsthistorikeren professor Christian Elling samt forfatterne Karl Bjarnhof, Kjeld Abell, Agnes Henningsen og Thorkild Bjørnvig.

Akademier. Det Danske Akademi, tegnet af Bo Bojesen i 1960. Fra venstre forfatterne Knud Sønderby og Karen Blixen, litteraturhistorikeren professor Paul V. Rubow, forfatteren Jacob Paludan, litteraturhistorikeren professor Hans Brix, forfatteren H.C. Branner, forfatteren og kritikeren Tom Kristensen, kunsthistorikeren professor Christian Elling samt forfatterne Karl Bjarnhof, Kjeld Abell, Agnes Henningsen og Thorkild Bjørnvig.

Det var renæssancehumanismens kærlighed til modersmålet, som gav stødet til oprettelse af de litterære akademier.

Mønstergivende blev Accademia della Crusca i Firenze, hvis opgave var at rense sproget. Akademiets store ordbog, Vocabolario degli Accademici della Crusca udkom 1612.

Med det formål at virke normgivende for fransk sprog og litteratur gav kardinal Armand Jean du Plessis de Richelieu i 1635 en privat kreds, som siden 1626 havde holdt litterære møder, officiel status som Académie française, Det Franske Akademi.

Annonce

Under Den Franske Revolution blev det nedlagt, men i 1803 genoprettet af Napoleon Bonaparte som en del af Institut de France.

Det har 40 lønnede medlemmer, der bl.a. skal deltage i de såkaldte Torsdagsmøder, hvor modersmålets ordforråd og grammatik jævnligt drøftes.

Ordbogen Dictionnaire de l'Académie française, der langt op i tiden var meget restriktiv, udkom 1694, 8. udgave 1932-35.

Et skarpsynet medlem, filologen Claude Favre de Vaugelas, udarbejdede med Remarques sur la langue française (1647) en lovbog for korrekt sprogbrug. Først 1932 udkom den officielle Grammaire de l'Académie française!

Ved Akademiets årsfest i maj holder hvert nyvalgt medlem tale om sin forgænger. I 1981 blev det første kvindelige medlem, Marguerite Yourcenar, indvalgt; i 1989 Jacqueline de Romilly (f. 26.3.1913).

Akademiet uddeler litterære priser, siden 1903 i kappestrid med Académie Goncourt, som stiftedes 1896 i opposition til Académie française og på grundlag af Edmond de Goncourts testamente. Dets 10 medlemmer uddeler hvert år den eftertragtede Goncourtpris til et litterært værk, oftest en roman.

I klar efterligning af Det Franske Akademi oprettedes 1713 Real Academia española de la lengua, Det kongelige spanske Sprog-Akademi, med 30 medlemmer. Det udgav sin første ordbog over det spanske sprog 1726-39.

Da Svenska Akademien blev stiftet 5. april 1786 med 18 medlemmer, oplæstes på Gustav 3.s befaling Akademiets love, ifølge hvilke den fornemste og mest magtpåliggende opgave var at arbejde for det svenske sprogs renhed, styrke og højhed, herunder at udarbejde en ordbog og en grammatik. Af Ordbok över svenska språket udsendtes første hæfte 1893; det sidste kommer antagelig omkring 2020.

I 1985 påbegyndte et hold filologer på arbejdet med Svenska Akademiens grammatik, (SAG), der udkom i 1999 i fire bind. Samtidig ønskede Akademiet at vejlede dels ved at udarbejde en Ordlista över svenska språket, som siden 1874 er udkommet i ti ajourførte oplag, dels ved støtte til udgivelse af Erik WellandersRiktig svenska (1939).

 Som man kender Svenska Akademien: uddeling af nobelprisen.

Som man kender Svenska Akademien: uddeling af nobelprisen.

Det Svenske Akademis valgsprog Snille och smak angav fra begyndelsen kriterierne for dets prisuddelinger. Da Akademiet accepterede Alfred Nobels tilbud om at uddele den litterære nobelpris — en himmelsk gave og opgave i en nedgangstid — blev det besluttet, at denne pris skulle tildeles for "det mest udmærkede i idealistisk retning".

Fra 1901 gav nobelprisen Akademiet en enestående international position. Det krævende arbejde er skildret udførligt i flere af den række værker på ni bind, Akademiet udsendte i forbindelse med jubilæet 1986. Ved samme lejlighed indstiftedes en meget betydelig nordisk litterær pris.

Bredt favnende er American Academy and Institute of Art and Letters, Det Amerikanske Akademi for Kunst og Litteratur, oprettet 1913. Akademiets felt dækker i USA foruden kunst og litteratur også musik. Det har 300 amerikanske medlemmer og 75 udenlandske. Det ledes af 11 direktører og uddeler en årlig guldmedalje og adskillige priser.

I Danmark grundlagdes på initiativ af Jens Schelderup Sneedorff,Tyge Rothe og A.G. Carstens i december 1759 Selskabet til de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse, også kaldet Det smagende Selskab. Med støtte i Ove Høegh-Guldbergs nationale kulturpolitik udskrev selskabet litterære prisopgaver.

Besvarelser herfra blev sammen med andre litterære bidrag trykt i Selskabets Forsøg i de skiønne og nyttige Videnskaber I-XX, 1761-1824. I perioden 1767-1966 gav Selskabet støtte til udgivelse af eller som belønning for publikationer.

I 1966 blev det tilsluttet Det Danske Akademi, som for renterne af den medbragte formue siden 1968 har uddelt "Selskabets pris".

Akademitanken er generelt knyttet til begrebet kvalitet, både hvad angår udvælgelse af medlemmer og definitioner af formål. Det er fælles for litterære og videnskabelige akademier, at medlemstallet ligger fast, at medlemmerne er valgt for livstid, samt at hvert akademi er selvsupplerende.

Læs videre om kunstakademier.

Referér til denne tekst ved at skrive:
F.J. Billeskov Jansen: akademier - litterære akademier i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=34588