Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Amalienborgprisen

Oprindelig forfatter ES-N Seneste forfatter Redaktionen

Amalienborgprisen, humanistisk-videnskabelig pris indstiftet i 1972 af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond. Amalienborgprisen uddeles lejlighedsvis, efter udtalelser fra særligt sagkyndige, til en fremtrædende dansk forsker eller skribent med det formål at fremme udgivelsen af et betydningsfuldt værk på et af hovedsprogene. Den pengesum, der følger med prisen, tilfalder således værket, ikke forfatteren, som i stedet modtager Amalienborgmedaljen, udført af billedhuggeren Mogens Bøggild.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Skyum-Nielsen: Amalienborgprisen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=36677