Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Académie française

Oprindelig forfatter ES-N Seneste forfatter sthornval

Académie française, fransk litterært-videnskabeligt selskab, stiftet 1634 af Armand Jean du Plessis Richelieu, oprettet året efter, med den særlige opgave at varetage det franske sprog. Opløst i perioden 1793-1803. Lidt over halvdelen af de 40 såkaldt "udødelige" medlemmer er traditionelt humanister og digtere.

Akademiet ledes af en tremandsbestyrelse bestående af formand og kasserer, valgt for tre måneder ad gangen, og sekretæren, som vælges på livstid.

I 1980 indvalgtes Marguerite Yourcenar som første kvindelige medlem og hhv. 1971 og 1983 Julien Green og Léopold Senghor som de første fra andre fransktalende kulturer.

Annonce

Se også akademi - litterære akademier.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Skyum-Nielsen: Académie française i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=32183