Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Letland - litteratur

Oprindelige forfattere MeDal og RiHLar Seneste forfatter Redaktionen

Den ældste bevarede bog på lettisk er en katolsk katekismus fra 1585. Ernst Glücks (1652-1705) bibeloversættelse fra 1691 satte normen for litteratursproget. Indriķis den Blinde (1783-1828), hvis samlede digte udkom i 1806, regnes for Letlands første poet. Landets folkelige sangskat, de såkaldte dainas, som kan føres tilbage til 1200-t., var længe ringeagtet, men under sit virke i Riga bidrog Johann Gottfried von Herder til en nyvurdering, idet han medtog et udvalg i sin folkevisesamling fra 1778. Den systematiske indsamling blev videreført af lettiske akademikere, navnlig Krišjānis Barons (1835-1923). Der findes i alt ca. 1,2 mio. registrerede dainas, og de har været kernen i de store sangstævner siden 1873. Den nationale vækkelse kom også til udtryk i Auseklis' (egl. Miķelis Krogzemis, 1850-79) romantiske ballader og i Andrejs Pumpurs' epos Bjørnedræberen fra 1888. Brødrene Kaudzīte (Reinis, 1839-1920, og Matīss, 1848-1926) udgav i 1879 Letlands første betydningsfulde romanværk, Landmålernes tid.

Det realistiske gennembrud skyldes især Rudolfs Blaumanis, som også bidrog til udviklingen af det nationale teater. I begyndelsen af 1900-t. og til dels også i Letlands første selvstændighedsperiode var Jānis Rainis en helt central skikkelse i poesi og dramatik. Hans hustru, Aspazija (egl. Elza Rosenberga, 1868-1943), fik også stor indflydelse på moderne lettisk poesi, drama og samfundsdebat. 2. Verdenskrig og den sovjetiske magtovertagelse drev mange forfattere i eksil, bl.a. eventyrdigteren Kārlis Skalbe (1879-1945), forfatteren Jānis Jaunsudrabiņš (1877-1962) og kulturfilosoffen Zenta Mauriņa (1897-1978). Sovjetstyrets greb om litteraturen løsnedes i 1960'erne, og en ny, eksperimenterende generation kom til orde. Vizma Belševica (f. 1931-2005 da. udvalg af digte: Kærlighed, simpelthen, 1992), Ojārs Vācietis (1933-83), Imants Ziedonis (f. 1933) o.a. udtrykte en indirekte systemkritik i deres reflekterende prosa og poesi.

Mange lettiske forfattere var engageret i 1980'ernes "folkefronter". Da landet genvandt sin selvstændighed i 1991, måtte de — som i alle de postkommunistiske samfund — finde et nyt ståsted på markedsøkonomiens vilkår. På dansk findes antologien 11 Lettiske Digtere (1980), alle med debut i 1970'erne.

Annonce

Læs mere om Letland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mette Dalsgaard, Rikke Horsted Bundgaard: Letland - litteratur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=116140