Parnassisterne var en gruppe franske digtere, der reagerede mod romantikkens jeg-dyrkelse gennem en bevidst formdyrkelse inspireret af Théophile Gautier og navnlig Leconte de Lisle.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Les parnassiens
Deres digte — af stærkt svingende kvalitet — blev samlet i Le Parnasse contemporain (1866, 1871, 1876, Vor tids parnas), hvor Paul Verlaine og Stephane Mallarmé udkom, men også nu næsten glemte navne som Catulle Mendès (1841-1909), Léon Dierx (1838-1912) og Sully Prudhomme, som fik nobelprisen 1901.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.