Inferno, i den apostolske trosbekendelse nævnes Kristi nedfart til dødsriget med ordene "descendit ad inferna" (latin 'nedfaret til Helvede').

Faktaboks

Etymologi
Ordet inferno kommer fra italiensk, af latin infernus 'helvede', afledt af inferus 'lav, underjordisk'.

Desuden titel på første del af Dante Aligheris Divina Commedia, Den guddommelige komedie, hvor digteren besøger Helvede på sin vej til Paradiset, samt titel på en selvbiografisk roman af August Strindberg (1897), skrevet i slutfasen af hans psykiske sammenbrud, den såkaldte infernokrise 1896.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig