Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

palladion

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

palladion, i græsk religion en kultstatue af Pallas Athena, der med spyd og skjold beskytter byen. Palladierne kan spores tilbage til de mykenske paladser, hvis slægtsgudinder de repræsenterede.

Det mest berømte var det trojanske, som ifølge sagnet var faldet ned fra himlen og sikrede byen mod indtagelse.

I én myteversion stjal Odysseus og Diomedes palladiet og forårsagede derved både Trojas fald og Athenas vrede mod grækerne, i en anden version stjal de blot en kopi af det ægte palladion, som Æneas reddede ud fra den brændende by og tog med sig til Rom, hvor det senere opbevaredes i Vestatemplet på Forum Romanum.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen: palladion i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=137796