Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Amor og Psyche

Oprindelig forfatter PKra Seneste forfatter Redaktionen

En dråbe brændende olie vækker den sovende Amor, da Psyche en nat overtræder forbuddet mod at se ham. Bertel Thorvaldsen har i sin skitse skildret dette som et stærkt erotisk øjeblik. Scenen, hvor kvinden betaget betragter sin ukendte elskede, kendes også fra folkeeventyr, fx fra det danske Prins Hvidbjørn. En moderne tolkning af myten findes i Eske Holms bog Den maskuline mystik (1975), hvori den bruges som udgangspunkt for en fremstilling af mandens angst for at give sig til kende i kærlighedsforholdet.

Amor og Psyche, i den romerske digter Lucius Apulejus' roman Det Gyldne Æsel overværer hovedpersonen, at en gammel kone fortæller eventyret om Amor og Psyche.

Amor (latin 'kærlighed') er elskovens almægtige gud, Psyche (græsk 'sjæl') en jordisk prinsesse.

De elsker, men må ikke få hinanden. Psyche må ikke engang se sin elskede gud. En nat trodser hun forbuddet, men et dryp fra hendes olielampe vækker den sovende Amor, der må flygte. Alt ender dog godt, og Psyche kan til slut fejre bryllup på Olympen.

Annonce

Fablen er hos Lucius Apulejus fortalt som et eventyr, og som sådant har det siden renæssancen nydt en enestående popularitet.

Digtere og billedkunstnere blev tiltalt såvel af eventyret selv som af dets dybere mening. Historien om det elskende par kan bl.a. tolkes som en neoplatonisk allegori på sjælens længsel efter at blive genforenet med den himmelske kærlighed.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Patrick Kragelund: Amor og Psyche i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=37128