Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

realisme - litteratur

Oprindelig forfatter LPRoem Seneste forfatter HaAn

Generelt kan man opfatte digtning som en form for virkelighedsskildring: Ord betegner (bl.a.) virkelighedselementer, og især dramaet viser os personer, der handler og taler. Aristoteles bestemte i den forbindelse digtningen som mimesis, virkelighedsfremstilling.

Realistisk er således den litteratur, der beror på, at læseren, tilhøreren eller tilskueren basalt genkender indholdet som mulig virkelighed og menneskelig handlen.

I dette perspektiv kan mange tiders arter af digtning kaldes realistiske, men ikke alle, fordi fx myter, eventyr og nogle typer af lyrik væsentligt peger i andre retninger. Med god grund kan betegnelsen dog bruges om så forskellige værker som romerske satirer, DantesHelvede, middelalderens komiske fortællinger, nyere tids komedier, noveller, pikareske romaner, borgerlige dramaer, for at nævne eksempler fra før 1800.

Annonce

Periodespecifikt betegner realisme en række retninger i 1800- og 1900-tallets fortællekunst og drama. De er ofte set i modsætning til romantikken i begyndelsen af 1800-tallet, men har dog også taget vigtige ting i arv fra denne: fra den historiske roman således lokalkolorit, i Danmark fx hos St.St. Blicher, og fra romantisk menneskeopfattelse en vægtning af følelsessiden og det irrationelle i psykologien.

Stendhal. Sine sidste 12 år tilbragte Stendhal hovedsagelig i Italien, hvor han kunne dyrke sin kærlighed til italiensk kunst. Han skrev i denne periode en række farverige historiske noveller, Chroniques italiennes (1855). Stendhal var ofte på lange orlovsophold i Paris, hvor han døde af et slagtilfælde. Maleri af Olof Södermark (1790-1848), dateret Rom 1840. Musée de Versailles.

Stendhal. Sine sidste 12 år tilbragte Stendhal hovedsagelig i Italien, hvor han kunne dyrke sin kærlighed til italiensk kunst. Han skrev i denne periode en række farverige historiske noveller, Chroniques italiennes (1855). Stendhal var ofte på lange orlovsophold i Paris, hvor han døde af et slagtilfælde. Maleri af Olof Södermark (1790-1848), dateret Rom 1840. Musée de Versailles.

I europæisk litteratur tilhører den klassiske realisme især 1800-tallet med franske romanforfattere som Stendhal, Honoré de Balzac og Gustave Flaubert, britiske som Jane Austen, George Eliot, Charles Dickens og Thackeray samt ikke mindst en række store roman- og novelleforfattere i Rusland: Ivan Turgenev, Fjodor Dostojevskij,Lev Tolstoj, Nikolaj Leskov, Anton Tjekhov og Maksim Gorkij.

På dansk grund er fortællere som Blicher, Poul Martin Møller, Thomasine Gyllembourg og senere Goldschmidt i det væsentlige realister, og i det tyske sprogs (rand)områder bliver en række fine novellister henregnet til poetisk realisme.

En anderledes provokerende, samfundskritisk og analyserende naturalisme dominerede århundredets slutning med centrum i Frankrig og Émile Zola som det kendteste navn.

Beslægtet dermed er det moderne gennembrud i Norden med dramatikere som Bjørnstjerne Bjørnson, Henrik Ibsen, August Strindberg og en række roman- og novelleforfattere som J.P. Jacobsen, Alexander Kielland, Amalie Skram, Herman Bang og Henrik Pontoppidan.

I 1900-tallet er de realistiske strømninger fortsat, ikke mindst i den toneangivende nordamerikanske litteratur fra Theodore Dreiser over William Faulkner til Saul Bellow.

Martin Andersen Nexø. Udateret fotografi.

Martin Andersen Nexø. Udateret fotografi.

Ofte er de gået videre end 1800-tallet i barsk samfundsskildring med fx så forskellige skandinaviske forfattere som Martin Andersen Nexø, Ivar Lo-Johansson og Erik Aalbæk Jensen; eller i intens psykologisk skildring af karakterer og konflikter som hos Marcel Proust, Thomas Mann, D.H. Lawrence, Tove Ditlevsen og Lars Norén.

Realisme har haft præg af tradition snarere end avantgarde, men har også kunnet forny sig, bl.a. i samspil med saglitteratur og medier som i collagetekster og dokumentarisme eller hos en dramatisk fornyer som Bertolt Brecht.

Den magiske realisme fra Latinamerika er et eksempel på, at man kombinerer en episk realisme med folkloristiske (magiske) motiver og modernistisk refleksion. Ingen isme eksisterer i renkultur. Se også socialrealisme og socialistisk realisme.

Læs videre omrealisme.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Peter Rømhild: realisme - litteratur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=233696