• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dekadenter

Oprindelig forfatter LPRoem Seneste forfatter HaAn

dekadenter, digtere og kunstnere, der i forhold til en tidligere tids storhed repræsenterer et forfald, en dekadence i retning af forfinelse, nervøsitet, evt. perversion, undertiden skildret som degeneration, fx i Herman BangsHaabløse Slægter (1880) og Thomas MannsBuddenbrooks (1901).

Ordet dekadenter er dannet af adjektivet dekadent, fra fransk décadent, afledt af latin de- og cadere 'falde'.

Med franske forbilleder fra Charles Baudelaire til J.-K. Huysmans var det smart at være dekadent i slutningen af 1800-tallet, se fin de siècle.

Dog kom der snart en reaktion: kraft, sundhed, rodfæstethed mv. Det ses således hos Johannes V. Jensen, der selv kendte dekadencen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Peter Rømhild: dekadenter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 2. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=62590