Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kliché

Oprindelig forfatter JL Seneste forfatter Redaktionen

kliché, nedslidt sproglig vending. Grænsen for, hvad der betragtes som en neutral og brugbar fast vending, og hvad der opleves som en kliché, varierer fra person til person, jf. udtryk som "den gamle have" (for Tivoli), "NN har sat sig til rette i chefstolen", "de vandrede sammen ud ad livets landevej".

Ordet kliché kommer af fransk cliché, af clicher 'aftrykke'.

Hvad der fremkalder klichéfornemmelser, er ikke eksistensen af et fast udtryk (jf. "goddag", "tak for sidst"), men forsøget på at skrue et udtryk stilistisk op i et særligt leje, fx tilstræbt poetisk eller elegant.

Klichéen foregiver originalitet, men opleves som banal.

Annonce

Se også metafor.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Lund: kliché i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=107050