• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

epigon

Oprindelig forfatter FrAn Seneste forfatter Redaktionen

epigon, oprindelig ikke værdiladet, men almindelig betegnelse for en efterkommer; fx i den græske mytologi for de syv kongesønner, der erobrede Theben efter deres fædres forgæves forsøg (se den thebanske sagnkreds), eller for en anset kunstner.

Siden begyndelsen af 1800-tallet anvendes begrebet om en kunstner eller digter, som i form eller indhold efterligner det forgangne. Begrebet udvikles som modbillede til geni-æstetikkens forestillinger om den frie, skabende originalitet.

Ordet epigon kommer af græsk epigonos 'efterkommer', af epi- og gonos 'slægt, afkom'.

Som en mattere efterklang opfattedes således digterne i Danmark omkring 1850 efter Adam Oehlenschläger og guldalderen. Først senere — bl.a. i kraft af litteraturforskningens interesse for indflydelsesforhold mellem store digtere — anvendes epigon om et værks litterære værdi, dvs. i vurderingen af forholdet mellem plagiat og originalitet.

Annonce

I moderne og postmoderne, eklekticistisk kunst og i bevidste kopier som fx Andy Warhols reproduktioner af Marilyn Monroe er epigonforholdet et uomgængeligt udgangspunkt, men kunstneren sætter sig samtidig fri af forbilledets forpligtende autoritet og søger tilbage mod begrebets førromantiske betydning: Enhver kunstner er epigon.

Den amerikanske litteraturkritiker Harold Bloom har forsøgt at forny betydningen af begrebet epigon i The Anxiety of Influence, A Theory of Poetry (1973). Det er ifølge Bloom igennem det ubevidste opgør med en litterær faderskikkelses indflydelse, at en digters "originale" udtryk afgørende bliver præget.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frits Andersen: epigon i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=71441