Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

boheme

Oprindelig forfatter FrAn Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/2907/=ud_a_2048.mp3?revision=1

boheme, i Frankrig oprindelig anvendt om vagabonderende sigøjnere, som man troede kom fra Bøhmen.

Fra 1830'erne blev udtrykket anvendt om personer, ofte fra en deklasseret adel, der levede et uregelmæssigt liv uden bekymringer for morgendagen, stiftede gæld, som ikke betaltes tilbage, havde flygtige kærlighedsaffærer og drev omkring på gader og caféer.

Ludfattige driverter, intellektuelle plattenslagere, halvrige elegante lapse og undertiden virkelig geniale kunstnere hører til denne brogede flok, som Honoré de Balzac har skildret, fx i fortællingen "En prins af bohemen" fra 1841.

Annonce

Begrebet boheme kommer af fransk bohème 'sigøjner', oprindeligt betegnelse for 'indbygger i La Bohême, Bøhmen'.

"Bohemens eneste tro er troen på sig selv og på kaldet som kunstner," skrev Henri Murger (1822-61) i romanen Scènes de la vie de bohème (1847-49), som er grundlaget for Giacomo Puccinis opera La Bohème (1896).

I løbet af 1800-t. blev livsførelsen som boheme i mange tilfælde en del af kunstnertilværelsen.

"Vi kunstnere er Vorherres aristokrater," skrev Gustave Flaubert og angav hermed kunstnerens nye stilling som en hjemløs i forhold til både den gamle adel, det nye borgerskab, hvis indskrænkede normer kunstneren følte foragt for, og de nye klasser, som han ikke forstod og følte sig fremmed overfor.

Bohemen forsøgte at befri sig fra sociale normer, fx om ægteskabet, familie- og arbejdslivet, for bedre at kunne tematisere kunstens æstetiske normer i frihed.

Chat Noir. Plakat fra 1896 af Théophile Steinlen.

Chat Noir. Plakat fra 1896 af Théophile Steinlen.

Fra 1860'erne var kunstnerkabereten Le Chat Noir og senere fra 1905 Le Lapin samlingssteder for en stadig mere mondæn boheme med malere som Edgar Degas, Henri de Toulouse-Lautrec og senere Pablo Picasso, forfattere som Paul Verlaine og Arthur Rimbaud og komponister som Erik Satie og Claude Debussy.

De sværmeriske forestillinger om bohemens frie liv og om de særlige vilkår for uhindret udfoldelse af det kunstneriske talent, som bohemens mange billeder af sig selv var medvirkende til at skabe, har i 1900-t. ofte været gentaget og karikeret, fx i Henry MillersStille dage i Clichy (1956).

Se også dandy.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frits Andersen: boheme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49068