Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

anagram

Oprindelig forfatter TBro Seneste forfatter Redaktionen

anagram, ord, sætning eller navn, fremkommet ved bogstavomstilling, fx Eva - Ave eller følgende sekvens på ti ord: avlers - larves - lavers - salver - savler - slaver - svaler - varsel - varsle - versal. Dét at være anagram er et eksempel på en symmetrisk relation.

Anagrammet var yndet af jødiske kabbalister, men også kendt i antikken og op gennem middelalderen. Især brugt i 1500- og 1600-tallet, fx af Kingo og andre barokdigtere.

Anagram er sammensat af græsk ana- og gramma 'skrifttegn'.

Også naturvidenskabsmænd som fx Galilei kunne bruge anagrammet til foreløbige skjul af videnskabelige opdagelser; til Johannes Kepler skrev han i 1611: AAAABEEEEGIIIILLMMMMMNOPRRSSSTTTUUVV. Kepler fandt ikke den rette løsning: ALTISSIMUM PLANETAM TERGEMIUM(NUM) OBSERVAVI, 'Jeg har observeret den yderste planet tredobbelt'.

Annonce

Som navneskjul anvendte François Rabelais 'Alcofribas Nasier', og dronning Margrethe 2. har brugt det omtrentlige anagram 'Ingahild Grathmer' som illustratornavn.

Ny underfundig betydning kan fremstå, som når Karen Blixen karakteriserer sine kolleger anagrammatisk: Martin A. Hansen blev således til 'Han er min Satan', Ole Sarvig til 'Oversalig', Frank Jæger til 'Fræk i anger', Jørgen Gustava Brandt til 'Antag at vi er Guds børn'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Brostrøm: anagram i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=37328