Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

écriture

Oprindelig forfatter FrAn Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/7337/=ud_a_226391.mp3?revision=2

écriture, ordets traditionelle betydning hænger sammen med opfattelsen af skriften som et system af grafiske tegn: piktografiske, ideografiske eller — som i vor egen kultur — alfabetiske tegn.

Écriture er fransk 'skrift, skrivekunst, stil', af écrire 'skrive'.

Ordet nystøbtes og lanceredes af Roland Barthes med bogen Le Degré zéro de l'écriture (1953, da. Litteraturens nulpunkt, 1968) som slagord for en ny "upersonlig" litteratur til forskel fra den individuelle litterære stil. Forfatteren blev erklæret for død.

Begrebet écriture indgik i en dengang karakteristisk utopisk tænkning, der forkastede størrelserne Meningen, Faderen, Oprindelsen. Læseren af teksten er i stedet den, der suverænt og frit genskabende kan "tage imod den som spil", som de spor, den er, efter en aktivitet af ikke-personlig, sproglig art.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frits Andersen: écriture i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=68041