Tibul, Albius Tibullus, ca. 50-19 f.Kr., romersk digter. Tibul stammede fra en velhavende romersk familie med store jordbesiddelser og synes hele sit liv at have været økonomisk uafhængig. Han tilhørte generationen af augustæiske digtere (Horats, Ovid, Properts og Vergil), i hvis digte han omtales. Tibul stod uden for Maecenas' kreds, men var ligesom Ovid knyttet til taleren og mæcenen Messalla, hvis felttog i Asien Tibul priser og selv ville deltage i. På vej til Asien måtte han pga. sygdom blive tilbage på Korfu.

Tibuls 16 digte, alle skrevet i elegisk distichon, er overleveret sammen med Sulpicias og Lygdamus' elegier. Digtene er blottet for mytologi og lærde allusioner, digteruniverset er den unge, lidenskabelige mands: "Elskovsleg hører ungdommen til", og kærligheden til den selvbevidste Delia (som den senere oldtid kaldte Plania) og til den anonyme Nemesis gennemspilles med elegiens fulde register: betagelse, frustration, vrede, glæde og erotisk dagdrømmeri, fx i 1.3 (henlagt til Korfu), hvor han forestiller sig, hvordan han kunne være død under Messallas ekspedition, og selvironisk skriver sin egen gravskrift. Alligevel overlever han og overvejer, hvordan Delia vil reagere, hvis han pludselig står dér i døren: "Delia, da skal du glemme dig selv for din elsker og ile/ mod mig på nøgen fod og med dit udslagne hår." Dagdrømmen forener Tibul med en lige så eskapistisk drøm om det gode liv på landet, fjernt fra Rom, hvor det nylige brud med Delia ville være utænkeligt. Et udvalg af Tibuls digte er oversat af Axel Juel (1942).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig