Hugo Primas fra Orléans, ca. 1095-1160, fransk latindigter. Hugo var en stor kender af klassisk litteratur og en benådet digter, der både i rytmiske strofer og rimede heksametre behandlede og beklagede sig over franske gejstlige skolemiljøer især i Paris, sine mæcener og omverdenens dårlige behandling af ham. Også lovprisninger af vin, kvinder og spil er overleveret bl.a. i Carmina Burana; en del anonyme digte i hans stil kan ikke med sikkerhed tilskrives ham.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.