Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Giovanni Francesco Poggio Bracciolini

Oprindelig forfatter LBoM Seneste forfatter Redaktionen

Giovanni Francesco Poggio Bracciolini, Poggius, 1380-1459, italiensk renæssancehumanist. Poggio Bracciolini gjorde en række opsigtsvækkende fund af klassiske latinske tekster i middelalderlige håndskrifter. Blandt hans opdagelser var således Tacitus og Quintilian. Poggio Bracciolini havde sit udkomme som sekretær i den pavelige kurie, men samtidig dyrkede han sit latinske forfatterskab, der dækker alle typiske humanistiske genrer som breve, historie, moralfilosofi og oversættelser af græske klassikere.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Boje Mortensen: Giovanni Francesco Poggio Bracciolini i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=143217