Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jorge Carrera Andrade

Oprindelig forfatter MayS Seneste forfatter Redaktionen

Jorge Carrera Andrade, 1903-1978, ecuadoriansk forfatter, der først og fremmest er kendt for sin billedrige lyrik med motiver fra Latinamerika, men også har skrevet essays og beretninger fra sine mange rejser. Hans tætte kontakt til europæisk lyrikavantgarde satte tydelige spor i hans digte, som dog både i temaer og billedbrug bevarede præget af det latinamerikanske kontinent. Eksempler på hans lyriske spændvidde er Microgamas og País secreto (begge fra 1940) og Floresta de los guacamayos (1964).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
May Schack: Jorge Carrera Andrade i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=37767