Gabriela Mistral, 1889-1957, pseud. for Lucila de María Godoy Alcayaga, chilensk forfatter. Pseudonymet er efter sigende inspireret af beundring for forfatterkollegerne italieneren Gabriele D'Annunzio og provencaleren Frédéric Mistral. Det er betegnende, at Gabriela Mistral skabte sit eget navn, ligesom hun skabte sig en tilværelse, der på mange måder adskilte sig fra et traditionelt chilensk kvindeliv i 1900-t.s første halvdel. Hun arbejdede som lærer, indtil hun i 1920'erne forlod Chile efter invitation fra den mexicanske regering for at medvirke til landets omfattende undervisningsreform efter revolutionen. Derefter beklædte hun diverse officielle poster for Chile i udlandet. Som den første latinamerikaner modtog hun i 1945 nobelprisen for sit forfatterskab, der først og fremmest er lyrisk. Det kendetegnes af enkelhed og inderlighed i beskrivelsen af natur og mennesker, en stærk medmenneskelig solidaritet ikke mindst med børn og samfundets udstødte og en intens religiøs livsfølelse. På dansk er udgivet udvalg af hendes lyrik, bl.a. Mødrenes sange — udvalgte digte (1982).