• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carlos Fuentes

Oprindelige forfattere BPall, IHas og JKuM Seneste forfatter Redaktionen

Carlos Fuentes, 11.11.1928-15.5.2012, mexicansk forfatter. Hans opvækst i flere lande åbnede hans øjne for Mexicos mangfoldige problemer og modsætningsfyldte identitet, præget af den indianske befolkning, efterkommere af de spanske erobrere og den nordamerikanske dominans.

I gennembrudsromanen La región más transparente (1958, Hvor luften er klarest) stilles spørgsmålet, hvem der dræbte den mexicanske revolution. Svaret gives som en biografi af Mexico City gennem en nådesløs udstilling af en lang række typer fra samtiden, der egoistisk har lukreret på sejren fra århundredets begyndelse. En forklaring på miseren søges både i den nyere historie og i de indianske myter.

La región vakte en del postyr i Mexico. For den latinamerikanske roman betød den et vendepunkt; den filmisk panorerende kollektivfortælling var noget nyt. Manglen på linearitet i handlingen, de mange lag i fremstillingen, mængden af litterære henvisninger og blandingen af genrer skulle blive karakteristika for Carlos Fuentes' følgende romaner. Desuden er hans brug af sproget usædvanlig raffineret; med sofistikerede ordspil og billeder leder han tanken tilbage på barokken.

Annonce

I romanen La muerte de Artemio Cruz (1962, da. Artemio Cruz' død, 1966) genkalder en af revolutionens mægtigste, rigeste og mest korrupte mænd sig på sit sygeleje udviklingen indtil ca. 1960.

Bogens kapitler begynder skiftevis med jeg, du og han. Det er succes og triumfer, fortællingens 'jeg' mindes. Hvordan de er vundet på andres bekostning, udsiges i anden person af et alter ego, mens den objektive redegørelse for Cruz' menneskelige forfald findes i kapitlerne i tredje person.

I 1972 udkom den meget ambitiøse og komplekse roman Terra nostra, der i en sand tour de force endevender Latinamerikas rødder i Europa, helt tilbage til oldtiden, og i de indianske myter.

I Cristóbal Nonato (1987, da. Kristoffer ufødt, 1991) er handlingen ført op til det moderne Mexico, denne gang i det så problematiske 500-år for Amerikas opdagelse. Bogens spørgsmål er, om det er ulejligheden værd at lade sig føde i Mexico i 1992, på dagen for den anden Kristoffers (Columbus) første landgang. Nu er det "spildets og det økonomiske anarkis verden". Svaret må blive et ja, trods alt.

I en stort anlagt kulturhistorie, El espejo enterrado (1991, da. Det begravede spejl, 1993), hvis tv-version fik stor succes i Amerika, har Fuentes sammenfattet sine synspunkter på den udvikling, som romanerne kredser om.

Hvor Carlos Fuentes i tidligere romaner som Cambio de piel (1967, da. Hamskifte, 1972), La cabeza de la hidra (1978, da. Hydraens hoved, 1981), Gringo viejo (1985, da. Den gamle gringo, 1989, filmatiseret s.å.) og La Campaña (1990, da. Felttoget, 1993) beskæftigede sig med mere afgrænsede perioder i mexicansk historie, behandler han i den vidtspændende roman Los años con Laura Díaz (1999, da. Årene med Laura Díaz, 2001) Mexicos historie i hele 1900-t. set gennem en mexicansk kvindes skæbne.

Den drømmeagtige tråd fra tidligere romaner som Aura (1962) og Una familia lejana (1980, En fjern familie) tages op i den meget mytiske og symbolske roman om musikkens og sprogets essens Instinto de Inez (2001, da. Inez, 2002).

Foruden romaner, noveller og essays skrev Carlos Fuentes drejebøger og skuespil og ved siden af sin imponerende litterære produktion var han vedvarende en flittig og engageret samfundsdebattør i verdenspressen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Berta Pallares, Iben Hasselbalch, John Kuhlmann Madsen: Carlos Fuentes i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=80526