Luce Irigaray

Luce Irigaray er en belgisk psykoanalytiker og feminist, inspireret af Jacques Lacans psykolingvistik. Da hun i bogen Speculum de l'autre femme (1974, Den anden kvindes spekulum) skarpt kritiserede det patriarkalske grundlag for psykoanalysens teori og organisation, mistede hun sin stilling ved Lacans institut på Vincennes-universitetet i Paris.

Siden har hun i en række bøger analyseret den patriarkalske kulturs fornægtelse af kvinder og deres indbyrdes forhold og søgt at bestemme, hvad hun betragter som kvinders eget verbale og kropslige sprog.

Et eksempel er Et l'une ne bouge pas sans l'autre (1979, da. Og den ene bevæger sig ikke uden den anden, 1985), som udfolder dette kvindesprog i form af en datters lyriske monolog til sin mor.

I Ethique de la difference sexuelle (1984, Kønsforskellens etik) analyserede hun kønsmodsætningen som det grundlæggende udtryk for menneskets forhold til den fremmede, og den etik forholdet må bygge på.