Huaben, (kin., af hua 'fortælling' og ben 'tekst'), en række kinesiske bogformer med tilknytning til mundtlig fortælletradition (shuoshu), skrevet i talesprogsstil, baihua, med anvendelse af en mængde faste formularer til imitation af den professionelle fortællers teknik. De tidligste huaben stammer fra 1200-t. og indeholder kortere fortællinger med underholdende halvhistorisk, mytologisk eller overnaturligt indhold, ofte med kærlighed og utroskab som tema. Feng Menglong (1574-1646) samlede og forarbejdede flere succesrige antologier af noveller i denne genre, bl.a. San Yan (Tre ord), tre samlinger 1620, 1625 og 1628. Huaben-litteraturen tilhørte frem til 1920'erne den såkaldt ikke-seriøse litteratur i Kina, som siden har fået megen videnskabelig opmærksomhed.