Ci-digtning er en kinesisk versform, der blomstrede under 1000-tallet i Kina. Den består af viser skrevet til en kendt melodi, som udnytter det kinesiske sprogs toner. Formen er uortodoks i kinesisk poesi, verseparrene har forskellig længde, fem-syv tegn hver. Formen er mere krævende end den gængse og en udfordring til tidens store digtere. Ci-digtningen blev ikke taget alvorligt af samtiden, men betragtedes som en intim og behagelig fritidsbeskæftigelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.