Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tibet - litteratur

Oprindelig forfatter FM-K Seneste forfatter Redaktionen

Den tibetanske litteratur er næsten udelukkende af religiøs eller videnskabelig karakter, egentlig skønlitteratur er kun sparsomt repræsenteret. De ældste tekster på tibetansk er fra 600-800-t.; det drejer sig bl.a. om annaler og krøniker.

Med buddhismens indtog i Tibet påbegyndtes et imponerende oversættelsesarbejde, og i hundredvis af tekster blev oversat fra sanskrit til tibetansk 600-1200-t. I 1300-t. blev de mange værker systematiseret og samlet i to store tekstsamlinger, Kanjur og Tanjur.

Fra omkring 1000-t. frembragte tibetanerne selv en meget omfattende religiøs og videnskabelig litteratur på deres eget sprog, kommentarer, liturgiske, historiske og biografiske værker, værker om grammatik, filosofi, astrologi mv.

Annonce

Et værk, der er kendt i Vesten, er Den Tibetanske Dødebog (da. 1972). Berømt er endvidere eposet om heltekongen Gesar, et værk, der har rødder i den folkelige digtning.

Læs mere om Tibet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frede Møller-Kristensen: Tibet - litteratur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=171992