Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mongoliet - litteratur

Oprindelig forfatter FM-K Seneste forfatter Redaktionen

To litterære genrer dominerer den ældre mongolske litteratur: den episke fortælling og den religiøse litteratur. Fortællingslitteraturen, der ofte har en lang mundtlig tradition bag sig, er en blanding af sagn og historie.

Det ældste litterære mindesmærke på mongolsk er krøniken Mongolernes Hemmelige Historie, der blev nedskrevet omkring 1240. Andre kendte krønikeværker er Altan tobci (1655) og Erdeni-yin tobci (1662). Den religiøse litteratur, der er blevet til mellem 1500- og 1700-t., er hovedsagelig buddhistiske værker oversat fra tibetansk og sanskrit.

Kinesisk novelle- og romankunst, kendt i oversættelser fra 1700- og 1800-t., og vestlige litterære teorier har været væsentlige inspirationskilder for den nyere tids mongolske forfattere, der dog tidligere ofte måtte gå på akkord med Sovjetunionens Kommunistiske Partis socialrealistiske linje.

Annonce

Læs mere om Mongoliet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frede Møller-Kristensen: Mongoliet - litteratur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127023