Liu Binyan, 1925-2005, kinesisk journalist og forfatter. Hans samfundskritiske dokumentarisme fra 1956 under Kinas korte tøvejrsperiode, Hundrede Blomsters Kampagne, skaffede ham en øjeblikkelig berømmelse, som han året efter under antihøjrebevægelsen måtte betale dyrt for. Han tilbragte i lighed med de øvrige, som stempledes for deres ytringer, de næste 20 år i genopdragelseslejre og husarrest. I 1979 rehabiliteredes han og fik igen mulighed for at publicere. Hans reportagefiktion Mellem mennesker og djævle (1979) blev en øjeblikkelig sensation, men hans samfundskritik op gennem 1980'erne førte til ekskludering fra Kommunistpartiet i 1987. Siden levede han i eksil, for det meste i USA, hvor han fortsatte sit arbejde for ytringsfrihed under kommunismen.
Liu Binyan
Faktaboks
Liu Binyan
- Født
- 1925
- Død
- 2005
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.