Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Cao Yu

Oprindelig forfatter AW-W Seneste forfatter Redaktionen

Cao Yu, egl. Wan Jiabao, 1910-1996, kinesisk forfatter. Cao Yu er Kinas første store moderne dramatiker. Hans væsentligste skuespil er skrevet i årene mellem 1933-40 og udgør et højdepunkt i kinesisk taledramas korte historie. Det tidligste og populæreste Torden (1934) er et højspændt skæbnedrama om incestuøse forviklinger og en overklassefamilies fald. Stykket er skrevet med inspiration fra Henrik Ibsen og Eugene O'Neill og etablerede genren som seriøs kunstform i Kina. I hans mest helstøbte drama, Pekingmennesket (1941), træder det sociale tydeligt frem, og personerne er skildret med stor psykologisk realisme. Efter 1949 fik han talrige æresposter i kulturapparatet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Wedell-Wedellsborg: Cao Yu i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=54179