Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Liaozhai Zhiyi

Oprindelig forfatter VBoer Seneste forfatter Redaktionen

Liaozhai Zhiyi, kinesisk novellesamling: Sælsomme beretninger fra Liaozhai (da. Tyve sælsomme Fortællinger, 1937) indsamlet og nedskrevet af Pu Songling (1640-1715) fra Shandongprovinsen i Kina. Første udgave fra 1766 indeholdt 431 fortællinger, baseret på folkelige legender og eventyr. Flere andre manuskripter til samlingen er fundet. Pu Songling forfattede novellerne i det litterære skriftsprog wenyan og lagde sig tæt op ad en ældre genre, som gik tilbage til Tangdynastiet (618-906), de såkaldte sælsomme beretninger, jf. chuanqi. Samlingen handler om spøgelser, forheksede kvindelige ræve og alskens djævle og ånder. Der er også mange kærlighedsfortællinger og satiriske allegorier. Værket regnes for et af den kinesiske novellelitteraturs mesterværker.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vibeke Børdahl: Liaozhai Zhiyi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=116458