Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Chunqiu

Oprindelig forfatter SEge Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/4981/=ud_a_207523.mp3?revision=1

Chunqiu, blandt den kongfuzianske skoles kanoniske værker fra det ældste Kina finder vi det første kronologisk ordnede historieværk, Chunqiu (Forår og efterår, dvs. tidens gang). Det beretter i en ekstremt kortfattet stil om begivenhederne i Kong Fuzis fødeland Lu (i det nuværende Shandong) i årene 721-482 f.Kr. Teksten er senere uden gode argumenter tilskrevet Kong Fuzi selv og udlagt som eksempel på hans strenge krav til en konsekvent anvendelse af ord og begreber. Chunqiu er særlig blevet kendt pga. tre gamle fyldige kommentar-skrifter, hvoriblandt Zuo Zhuan betegner fortællerlitteraturens begyndelse i Kina.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Egerod: Chunqiu i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=57026