Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Chikamatsu Monzaemon

Oprindelig forfatter YNag Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/4774/=ud_a_125035.mp3?revision=1

Chikamatsu Monzaemon, 1653-1724, japansk skuespilforfatter. I begyndelsen skrev han skuespil med historisk indhold for joruri-dukketeatret i Kyoto. En overgang var han husforfatter for et kabuki-teater, men med Dobbeltselvmord i Sonezaki (1703) vendte han tilbage til joruri. Stykket var skrevet for byernes nyrige handelsstand og handlede om tidens helte og deres trængsler med kærlighed i et feudalt samfund. Efter at være flyttet til Osaka skrev Chikamatsu det ene populære mesterværk efter det andet, bl.a. Dobbeltselvmord i Amijima (1720), en dramatisering af tidens seneste amourøse skandale. Hans største værk er Coxinga-slaget (1715), et storartet joruri-spil med handling henlagt til både Kina og Japan. Se bunraku.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Yoichi Nagashima: Chikamatsu Monzaemon i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=56431