Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ugo Foscolo

Oprindelig forfatter JMoe Seneste forfatter Redaktionen

Ugo Foscolo, 1778-1827, italiensk forfatter. Hans brogede liv som officer, kunstner og universitetsprofessor bragte ham fra fødeøen Zante på Kroatiens Adriaterhavskyst til Italien, Frankrig og England. Han tilbragte sine sidste 12 år i London. I livet elskede kvinderne ham, i døden blev han nationalskjald for den italienske samlingsbevægelse.

Foscolos første hovedværk er romanen Le ultime lettere di Jacopo Ortis (1798, da. Jacopo Ortis sidste Breve, 1843), en kærlighedsroman, der, efter mønstret fra Goethes Den unge Werthers lidelser, ender med hovedpersonens selvmord, men årsagen er både fædrelandets og kærlighedens misere. Foscolos vigtigste værk er Dei sepolcri (1807, da. Gravene, 1954), 295 urimede 11-stavelses-vers om graven som en ubrudt forbindelse gennem tiden til de store myter, fædrelandets historie, fortidens genier og de afdøde, som hver enkelt har elsket. Hans sidste storværk, Le Grazie (1813, Gratierne), er en hyldest til digtekunsten og et afsluttende vidnesbyrd om Foscolos særlige rolle i italiensk litteratur: romantikeren i klassisk forklædning.

Foscolo var også en fremragende litteraturkritiker, en af grundlæggerne af den moderne litteraturanalyse og forfatter til et meget stort antal essays om italiensk litteratur fra Dante til samtiden.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Moestrup: Ugo Foscolo i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=78824