• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ugo Betti

Oprindelig forfatter LKlem Seneste forfatter Redaktionen

Ugo Betti, 1892-1953, italiensk forfatter, kendt som dramatiker; uddannet jurist og ansat i retsvæsnet. Hans skuespil, bl.a. Frana allo scalo nord (1933, Skred ved nordmolen), Corruzione al Palazzo di Giustizia (1944, Korruption i Justitspaladset) og Delitto all'isola delle capre (1948, Forbrydelse på Gedeøen), tager udgangspunkt i tænkte skandaler og forbrydelser, men sigtet er eksistentielt: en ubarmhjertig ransagelse af mennesket som etisk væsen, med stadig tydeligere religiøst perspektiv.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lone Klem: Ugo Betti i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=46528