Faktaboks

Niccolò Ammaniti
Født
25. september 1966, Rom, Italien
Niccolò Ammaniti
Niccolò Ammaniti fotograferet i 2007.
Niccolò Ammaniti
Af /Ritzau Scanpix.

Niccolò Ammaniti er en italiensk forfatter.

I sine tempofyldte, komiske historier fra ekstremt voldelige og moralsk degenererede storbymiljøer, fx Fango (1996, Mudder), dyrker Ammaniti det absurde og groteske i underlødige genrer som noir, science fiction og horror.

"Jeg er ikke bange"

Med den fremragende mareridtsroman Io non ho paura (2001, på dansk Jeg er ikke bange, 2004) om en niårig dreng, der slutter venskab med en jævnaldrende dreng, han finder bundet og kneblet i en jordhule, viser Ammaniti, at han også mestrer det nuancerede portræt af barnets univers med venskaber, leg, familiebånd, angst og drømme. Romanen blev en international succes og filmatiseret (2003) af Gabriele Salvatores.

Øvrigt forfatterskab

Ammaniti har desuden skrevet den ironiske dannelsesroman Ti prendo e ti porto via (1999, Jeg tager dig med langt væk herfra) og samtalebogen Nel nome del figlio (1995, I sønnens navn) i samarbejde med faderen, som er psykolog.

I dansk oversættelse findes endvidere romanerne Come dio comanda fra 2006 (På herrens mark, 2009) og Che la festa cominci fra 2009 (Velkommen til festen, samme år).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig