Masuccio Salernitano var en italiensk forfatter, ophavsmand til Novellino (1476), en samling af 50 noveller, hvis forbillede er Boccaccios Dekameron. Registret spænder fra satiriske historier, rettet mod kvinder og præster, til dramatiske og patetiske fortællinger. Bedst er Masuccio, når hans grotesk-komiske åre får frit løb.
På dansk foreligger fortællingen Den bedragne doktor i Humor fra Italien, 1969.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.