Mario Luzi var en italiensk lyriker og essayist.
Helt fra de første digtsamlinger, La barca (1935, Båden) og Avvento notturno (1940, Natligt komme), var Luzi knyttet til den florentinske hermetisme. Det var en lyrisk modernisme, hvis koncentration om sproget og jeget kan ses som en reaktion mod den omgivende fascistiske retorik.
I mange senere samlinger, opsummeret af Il giusto della vita (1960, Livets retfærd) og fortsat af bl.a. Nel magma (1963, I vulkanens indre) og Su fondamenti invisibili (1971, På usynlig grund) udviklede han en mere åben digtning om eksistentielle situationer, ofte med et religiøst perspektiv, hvor de andres stemmer får stadig større vægt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.