Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

La Voce

Oprindelig forfatter JMoe Seneste forfatter Redaktionen

La Voce, (ital. 'stemmen'), italiensk tidsskrift, 1908-16, udgivet i Firenze. I den første fase, 1908-14, redigeret af G. Prezzolini (1882-1982), var indholdet først og fremmest filosofisk og politisk, men der var adgang for alle kunstarter. I de sidste år, med litteraturprofessoren G. De Robertis (1888-1963) som redaktør, blev tidsskriftet næsten litterært. La Voce har spillet en meget stor rolle i Italien som formidler af datidens europæiske kulturstrømninger på mange forskellige felter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Moestrup: La Voce i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=180892